Løbesko

Nedenfor er en guide til valg af de mest elementære ting du har brug for på løbeturen.

Savner du nogle oplysninger, så kom endelig forbi butikken til en uforpligtigende snak eller skriv til os på vores kontaktside (Kontakt os) og vi vil besvare den hurtigst muligt. Vi bestræber os på at svare inden for 24 timer, men grundet travlhed i butikken kan der forekomme længere ventetid.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i butikken.

Valg af sko: Hos RUN4ALL bliver du altid testet på løbebånd ved valg og køb af løbesko. Dette gælder også selvom du har været glad for din gamle model og blot ønsker at vælge en nyere udgave eller eks. samme model, hvis denne forsat lagerføres.

Dette skyldes at de nye modeller opdateres med den nyeste teknologi inden for løbeverdenen, hvor det går rigtig stærkt, men også, at du som løber hele tiden udvikler dig. Dette kan være alt fra større træningsmængde, vægttab/forøgelse, skridtkadence/hurtighed, løbeteknik m.m. som alt sammen har indflydelse på din løbestil og valg af rigtige sko.

Derfor bruger vi gerne den ekstra tid på at teste dig også selv om vi har travlt og der er andre kunder i butikken. Din og vores sikkerhed for valg af de rigtige sko til dig.

Lad dig aldrig ”snyde” af vejledende førpriser og fiktive besparelser. Det er desværre dybt beklageligt, at grundet løbeverdenens store succes, at man mange steder udbyder kampagnemodeller eller specialmodeller til en høj før pris og en lav nu pris. Modellerne er typisk lavet til formålet (Typisk kædebutikker eller storcentre/supermarkeder) og har ikke den reelle værdi som før prisen indikerer, men mere afspejler den pris som er den nye. Dette er gældende for stort set alle mærkerne, store som små.

Vi tilbyder 6 ugers tilfredshedsgaranti på dine sko, hvor du kan teste dine sko, inde som ude og komme tilbage og bytte til et par andre, hvis skoene forvolder dig problemer.

Som tommelfingerregel så siger man at en sko skal skiftes hver 1000 km eller senest 3 år efter produktionsdatoen (står typisk i pløsen). Dette skyldes at skoenes mellemsåler som typisk er bygget op af ”skumpartikler” mister sin stødabsorberende egenskaber eller typisk mørner hvis skoene blot har stået i skabet eller på hylden.

Det kan være en god ide at investere i et par nye sko omkring de 600 km, så man kan bruge de nye sko som en flydende overgangsperiode, hvor fødderne vender sig til disse. Ved at skifte mellem de 2 par eller evt. flere par, så giver man også mellemsålen længere tid til at komprimere sig. (Skoens måde at ”restituere” på) Dermed kan man også forlænge skoens levetid og økonomisk kan det godt betale sig på den lange bane.

Ved at have flere i gang på en gang, så sikrer du dig også at dine sko er ”restitueret” og ved valg af forskellige sko, eks. letvægtssko, så varierer du også din løbeteknik og den vej igennem kan du opnå et lettere løbe, hurtigere tider m.m.

De 3 gode råd ved køb af sko: Bliv altid testet på løbebånd ved køb af nye sko, hav dine gamle sko med så en fagmand kan kigge på den og check altid produktionsdatoen på skoen.

Hos Run4ALL er der ingen dårlige undskyldninger for ikke at få en fantastisk løbeoplevelse.

God fornøjelse.

Beklædning

Valg af beklædning: Din beklædning afhænger naturligvis af vejrforholdene. Regel nr. 1 er naturligvis altid at tøjet skal være svedtransporterende. (Dvs. ingen bomuld, da det suger sveden til sig og gør tøjet tungt og køler) Afhængig af temperaturforhold så klæder man sig på i lag, dvs. jo koldere det er jo flere lag (typisk max. 3 lag: Undertøj, mellemlag og vindtæt yderlag/jakke) for at fastholde en god kropstemperatur og holde kulden ude.

Undertøjet som er det inderste lag vælges, så det sidder tæt (som et ekstra sæt ”hud”). Du vil have et mellemlag og typisk en jakke/vest ud over denne, så vær ikke bange for at vælge det for tæt. Dette giver dig den bedste svedtransporterende effekt og vil holde dig varm. (Kan lettere sende sveden videre til næste lag, så kroppen holdes tør) Sørg for at det ikke snager i armhulerne, ikke skiller mellem buks og trøje eller er for kort på ærmer.

Mellemlaget er lag nr. 2. Typisk sidder det lidt løsere end undertøjet, men det er vigtigt at man ikke vælger det for løst, da vinden dermed kan blæse op imellem de to inderste lag og her kan gøre undertøjet koldt. Her anbefales det at vælge noget strækbart, så man opnår en større bevægelighed. Et fornuftigt valg kan være et mellemlag med zip (lynlås) og refleks, da dette lag typisk bruges som yderste lag, når årstiden tillader det og jakken ligges på hylden. Med zip kan du regulere lidt på varmen og refleksen giver dig sikkerheden, da det i overgangsperioderne forsat kan være mørkt tidligt på aftenen.

Yderlaget er vigtigt at det vælges vindtæt og kan man få noget der har et højt vandsøjletryk, men forsat bevarer en høj åndbarhed, så er det værd at foretrække. Tykkelsen på yderlaget afgøre ikke om du kan holde varmen, men det gør det rigtige valg af undertøj og mellemlag. Jakker der er strækbare giver dig større bevægelighed, men bør også vælges så de sidder tættere.

Afhængig af temperatur og vejrforhold kan man undlade at benytte sig af 1 eller flere lag. Vælger man kun 1 lag så kan man godt vælge det i et mere casual fit, så det ikke sidder helt så tæt.

Invester hellere lidt ekstra på nogle enkelte rigtig gode dele, end at vælge mange billige dele, Det betaler sig og giver dig en langt bedre løbeoplevelse.

Eks.: Hvad er bedst?? 5 dele til 1500 kr., hvor du fortryder eller ikke føler det optimalt og kun bruger 2-3 dele eller 3 lækre dele til 1500 kr. du føler dig ”lækker” i og du ved virker og samtidig også holder længere. Valget burde være lige til. Det kan være rigtig dyrt at købe billigt.

Husk!! Der findes ikke dårligt løbevejr……..kun dårlig beklædning.

Udstyr

Valg af elektronisk udstyr og accessories(legetøj):

Dette er måske den største faldgruppe, da mange har tendens til at købe udstyr for at motivere sig selv til bedre resultater m.m. Det er derfor også her du ser den største ”udvikling” eller flest ”opfindelser” (gode som dårlige)

Det elektroniske udstyr, typisk GPS- og pulsure spænder meget bredt, både i pris men også hvilke analytiske muligheder du har med uret efter din træning. Her er det vigtigt at du gør op med dig selv, hvad du har brug for på løbeturen og hvor meget tid du reelt vil bruge bag skærmen efter træningen til at analysere dine data. Inden for det elektroniske udstyr er det som inden for alt muligt andet elektronisk udstyr (pc, fladskærme, mobiler m. m) at prisen falder på dit brugte udstyr og derfor

Inden for accessories så findes der i dag alt mellem himmel og jord af dette. Det ene skøre påfund efter det andet afløser hinanden i kampen om at motivere løberen til at investere i ekstra udstyr. Find ud af hvad dit behov er for ekstra udstyr og vigtigst af alt hvad der kan give dig en god oplevelse på løbeturen eller forbedre dine resultater.

Husk!!

- Køb aldrig ekstra udstyr på bekostning af dine løbesko

- At det ikke er det elektroniske udstyr og accessories der løber for dig, men den dig og din primære tid med træningen der afgøre dine resultater.

Del siden